Klubbens kommunikationsudvalg består af to frivillige, Charlotte og Kristín.
Udvalget har til formål at tegne klubbens kommunikation udadtil. Endvidere har kommunikationsudvalget til formål at formidle livet i klubben, herunder store som små begivenheder, således at der sikres sammenhængskraft mellem årgangene, og ikke mindst så klubånden holdes intakt.
Det er vigtigt for Herlev Ishockey Klub, at ånden i klubben er positiv og ikke mindst, at fællesskabsfølelsen er til stede. Dette tror vi forankres mest optimalt i et fast nedsat udvalg, der er med til at holde den positive klubånd i live.
Dette kan samtidig også sikre, at nye medlemmer får et indblik i Herlev Ishockey Klubs værdier og dagligdag.
Kommunikationsudvalget modtager gerne input til historier, der kan formidles, jf. kontaktinformationen nedenfor.